Mænd & Golf

Venskabsgolf – Greensome på udebane – for begynder mandehold.

Har du fået banetilladelse i 2026, 2025 eller 2024? – og lyst til at prøve en helt anden måde at spille golf på end at tælle stablefordpoint?

Så kom med, når Venskabsgolf inviterer til Greensome på udebane for mænd 2026.

📍Lyngbygaard Golf Klub – 14. august kl. 14
📍Korsør Golf Club – 16. august kl. 14
📍Randers Golf Klub – 11. september kl. 14
📍Give Golf Klub – 13. september kl. 14

💰 Det er gratis at deltage (de 24 klubber der deltager i Venskabsgolf er starttids sponsorer)
🗓️ Tilmelding senest hhv. 28. juli og 27. august

I Venskabsgolf handler det ikke så meget om at vinde – men om at have en sjov golfdag på fremmede baner og prøve nye spilleformer i et trygt og uformelt format. Arrangementet er særligt oplagt for nyere spillere.

Spilleformen er greensome, hulspil med handicap i et triple-six format (tre delmatcher á 6 huller). Det lyder måske avanceret, men det er nemt at spille – også første gang.

Du skal blot:
✅ Kunne gå 18 huller
✅ Være selvkørende på banen
✅ Være klar på at tælle luftslag med
✅ Samle et hold på 4 mænd
✅ Kvinder er også velkomne på holdet
✅ Arrangementet er målrettet nyere golfspillere eller spillere med højt handicap. Som tommelfingerregel bør summen af de 2 højeste handicap på holdet være relativt høj (>~95). HCP 54 er naturligvis velkommen.

☝️ Ved overtegning prioriteres de hold, som bedst matcher arrangementets målgruppe.

Spørgsmål til info@venskabsturnering.dk eller ring til Carsten på 30242138

Tilmelding i golfbox: Venskabsgolf. Mænd&Golf eller info@venskabsturnering.dk